Der skal afsættes 1,5 time til hver parterapi aftale. For et godt resultat er det optimalt, når begge er indstillet på forandring.
Nogle par kommer igang med parterapi så sent, at den ene af parterne seriøst er begyndt at arbejde sig helt ud af parforholdet. Her kan motivationen for parterapi ligge i at få et bedre forhold til partneren, så fælles børn ikke rammes for hårdt.
Ved parterapi skabes rum for at begge lytter og oplever sig lyttet til og forstået. Ad den vej bliver det muligt at få øje på nye veje frem.
Når par søger hjælp, har kommunikationen mellem dem ofte gennem et stykke tid været problematisk/fastlåst. Typiske tegn på problemer i parforholdet:
- Jeg elsker ikke min partner længere og overvejer at blive skilt.
- Min partner er mig utro
- Min partner presser mig
- Min partner er sjældent glad
- Min partner tager ikke ansvar
- Min mand og jeg har ikke samme interesser
- Min partner modarbejder mig
- Min kone overhaler mig, og så bliver jeg iskold
- Jeg er ikke længere tiltrukket af min partner
- Vi skændes tilbagevendende om de samme ting
- Min kone kritiserer mig tit
- Min partner afviser mig hele tiden
- Vi skændes meget, også mens børnene hører på det
- Min partner giver mig ikke det, jeg gerne vil ha'